faktisk tror jeg jeg ville have svært ved at bo længere inde i landet, efter jeg i 16 år har boet 400 meter fra storebælt. Dele af min krop er omdannet til tågebanker. Og jeg har vænnet mig til at landskabet forandrer sig når det er storm og når det er stjerneklart og stille. Jeg kan ikke huske nær den samme tågemængde da jeg boede i københavn. Det er jack the ripper vejr plejer vi at kalde det herhjemme. Gå ikke ud uden scherlock holmes og en pibe. Træerne hænger som blødende former over den våde vej. Bilerne ligner dråber af stillestående jern. I det fjerne det mystiske gule hus, der i mange år forfaldt men som nu får nye forsatsruder i den tyskinspirerede herskabsvilla, som blev bygget på handlen med Kiel og Altona. Mange af mine venner er bange for at strande her når de besøger mig. De vil gerne vide at togene går så de ikke ender i provinsen. Men provinsen bor i dig selv. Ligesom centrum når du er i stødet og vil ind og gøre byen usikker. Vi danskere kan godt li vi er i centrum. Men hvad er centrum. Er det en et værelses på Nørrebro og en metro til købmagergade? Der ligger jo også en storby i tågen. Man skal blot gå den i møde med en vis fantasi.