Anlægget 23.34. Måneløs nat.

 Det er lidt en vane jeg har fået på mine gamle dage. Hver nat eller aften går jeg den samme tur op af bakken til Nankes Plads og derfra ind på kirkegården. Der er et særligt lys, eller skulle jeg sige en kamp mellem lys og mørke mellem selve porten og kirkegårdens træer bagved. Jeg har en særlig svaghed for den gamle eg som jeg fotograferer i forskellig belysning eller mangel på samme. Jeg anvender altid min telefon, da jeg som regel ikke kan fange noget som helst med mine rigtige kameraer. Det er lidt alkymi, jeg peger telefonen mod omridset af den gamle eg og så trykker jeg på udløserknappen. Derpå beregner telefonen mørkets art og giver mig et billede som jeg ikke kan se med mine egne øjne. Det er tankevækkende at katte kan se meget mere end os mennesker, og at hunde kan lugte langt mere end vi mennesker kan. Mennesket har nok altid været fascineret af lys og af mørke. Men det forekommer mig min egen interesse for mørket, tager til jo tættere jeg selv kommer på det store mørke. Vi fødes jo fra mørket ind i lyset, og går den anden vej når vi dør. Der er noget sært beroligende i min hobby. Det er ligesom et besøg på den anden side. Jeg tager gerne 10 billeder af egen før jeg går videre gennem lågen ud på kjærsvej igen. Derpå kommer jeg til anlægget hvor lyskilderne er flere. Igen er det stort set altid de samme motiver jeg leder efter her. Mødet mellem det menneskeskabte lys og nattens eget. Det er så mærkeligt at se landskabet komme tilsyne på måder jeg ikke kan se med det blotte øje. Mine egne øjne er blevet dårligere. Jeg kan ikke længere se stjernerne så klart som jeg kunne da jeg var ung. Men min fornemmelse for rummet er blevet større, jo dårligere jeg ser. Selvfølgelig har det også noget med min livserfaring at gøre Jeg ved mere nu end jeg vidste da jeg var ung. Men det slår mig alligevel som smukt at mine sanser eroderer, mens mine tanker samler sig. Det er jo ikke stor kunst at tage de billeder. Men jeg betragter det lidt som en log bog over mørket. Min afsøgning af det der er, hvis vi opsøger det.