Det er typpisk natten at slukke for udsigten til andet end rim. Om dagen viser spejlet gerne dele af en vej. Men her var der sort eller grå skærm. Jeg kunne sikkert godt have tørret spejlet af. Men jeg går jo mine ture på nattens præmisser. Jeg skrev engang en historie om en mand der lever af at spise mørket, det bevirkede vi mennesker får sværere ved at sove. Men det fjerner også mystikken fra vores liv. Manden var nu glad for han havde det svært med mørke. Og spiste sig på en måde ind på sin egen frygt for samme mørke. Sådan har vi mennesker det så forskelligt. Der er dem der søger fakta og dem der søger fiktion. Og jeg har altid foretrukket mystikken intakt frem for en over oplyst verden. Der er så meget vi ved. Og det er tankevækkende at min telefon hellere laver mine motiver om til dagslys istedet for at bevare mørket, som det er. Så der sker tit det at jeg vender tilbage til ur-motivet med de fejl det nu har, når man dårligt kan se andet end det her spejl i et ellers udflydende og dunkelt motiv.