anlægget med biler

Her har vi anlægget igen. Jeg forsøgte at fange rækken af huse i vandet. Da jeg var barn mente jeg vandets afspejling var virkeligheden og rækken af huse ovenpå var en slags kulisse. Idag ved jeg godt det forholder sig omvendt. Men det er interessant at der er aftner hvor genskinnet i vandet er klarere end den rigtige verden. Man kan dårligt se dem men ænderne lå og sov på den blanke overflade. Og byen var stille bortset fra en enkelt bil i ny og næ. Det var vindstille. Og kulden gjorde også sit til at billedet stod klarere. Ligesom jeg ofte sætter mig ned på hug og støtter telefonen til by stenen inden jeg tager billedet. Jeg foretrækker faktisk at gå ud når alle andre sover. På den måde er jeg en listetyv i mørket. På ekspedition i mellemlandet mellem dag og nat. Man kan godt sige jeg samler på mørke. Jeg kan ikke gå i seng, uden først at have været ude på min fisketur. Der er dage hvor jeg intet får i kassen. Og så er der aftner som den her hvor hver eneste billede jeg tager, afslører nye detaljer for mig. Min kone mistænkte mig i starten for at have en affære. Hvorfor går du altid tur når jeg er ved at gå i seng. Jeg har en elskerinde svarede jeg. Er hun pænere end jeg spurgte hun. Nej men hun er mørkere svarede jeg. Nu tilgiver hun mig. Jeg kan alligevel ikke blive så mørk som det mørke du søger. Men hvis du vil kan du sagtens besøge mine skyggesider som ved gud også rummer bjerge og slugter, og sovende ænder.